top of page
Jakob Søgaard Clausen - August - Lighthouse.jpg

NÆR VELFÆRD FØR PRESTIGEPROJEKTER

I Danmarksdemokraterne ved vi godt, hvad der betyder noget i hverdagen.

 

Det er ikke dyre prestigeprojekter eller store kulturbyggerier – det er trygge børnehaver, nærværende ældrepleje og et socialområde med medmenneskelighed. Velfærd skal være tæt på, til at stole på og med tid til det enkelte menneske.

 

Alt for ofte ser vi, at pengene i Aarhus bruges på symbolpolitik, arkitektkonkurrencer og projekter, der måske pynter på papiret, men som ikke gør hverdagen bedre for borgerne. Det vil vi gøre op med.

 

Vi går til valg på, at velfærd kommer før prestige. For os handler politik ikke om flotte billeder eller bygninger med glasfacader. Det handler om, at børn trives, at ældre bliver mødt med respekt og omsorg, og at mennesker med handicap og psykiske udfordringer får den hjælp og støtte, de har brug for.

 

Det kræver politisk mod at prioritere. Og vi siger det åbent: Vi vil hellere sikre ordentlig normering i daginstitutionerne end finansiere endnu et stort prestigeprojekt.

 

Vi vil hellere ansætte flere varme hænder end hyre flere kommunikationskonsulenter. Vi vil hellere investere i mennesker end i systemer.

 

Under "Øvrig politik" uddyber vi vores konkrete ønsker til:

  • Ældre- og sundhedsområdet

  • Det specialiserede socialområde

  • Børne- og ungeområdet

 

Vores løfte er enkelt:

Vi sætter mennesker før systemer – og nær velfærd før prestigeprojekter.

bottom of page